Idag skulle vi moede tre andre japanske piger som var interesseret i at moede os. Vi stod op med en foelelse af ikke at have lyst til at lave noget saerligt. Men vi tog os sammen og kom hen til den rigtige station kun 10min forsinket. Her blev vi hentet af Mana og Emily der var to smaa japanske piger. De grinte konstant smaaforlegent og kunne i det hele taget stort set ikke snakke engelsk saa der blev stort set ikke sagt andet end en introduktion om hvor vi skulle hen der bestod af: “We goiiin to my Univers!” Hvilket vist skulle betyde at vi skulle hen til hendes universitet. Paa universitetet hentede de en til pige, Kaoke, hvor der efterfoelgende blev grint lidt mindre. (Det var ret irriterende at de konstant grinede hver gang vi talte til dem fordi den ene overhovedet ikke kunne andet paa engelsk end “me too” og den anden var ekstremt daarlig). Kaoke havde vaeret i Canada i tre uger saa hun kunne lidt mere men var stadig ekstremt daarlig. Vi spiste paa universitetets cafeteria og forsoegte at foere en samtale med dem. Vi forsoegte at spoerge ind til hvordan det var at laese paa en skole kun for piger men vi fik ikke saerlig meget ud af det. Stoerste delen af det vi sagde endten misforstod de og svarede paa noget helt andet end det vi havde spurgt om eller ogsaa forstod de ikke det vi sagde saa hver saetning skulle kottes ned til blot to-tre simple ord. Efter vi havde spist frokost haabede vi mest af alt paa at vi kunne gaa meget snart men de ville gerne vise os rundt i omraadet foerst. Vi gik hen til et tempel i naerheden som de heller ikke havde set foer saa de kune ikke fortaelle os noget om det. Her gik vi lidt rundt og kiggede for dernaest at gaa ned mod metroen. Da de spurgte os om vi kunne tage denne metro hjem, havde vi slet ikke forventet at de ville gaa med os og vi sagde derfor ja med henblik paa bare at slippe vaek. Heldigvis koerte vi ikke i tog i saerlig lang tid med dem og vi fortsatte herefter hen til Venus Fort shopping mall der ligger ved Tokyo Bay. Vi havde kun brugt omkring 3 timer sammen med pigerne saa der var alt for meget tilbage af dagen til bare at tage hjem.

Grunden til at det var saadan en stor skuffelse for vores vedkommende var at de var ekstemt umodne. De var alle et aar aeldre end os men virkede fem aar yngre. De opfoerte sig virkelig som 14 aarige teenagepiger og vi var bare saa forskellige. De havde alle 2 jobs ud over deres skole og lavede ikke andet end de ting. I deres ferier saa de kun deres venner en gang om ugen. De var bare meget anderledes end os og det svingede overhovedet ikke. Derudover var de ekstremt daarlige til engelsk. De kunne stort set ikke sammensaette en hel saetning. Tit skulle de slaa ord op mens de snakkede med os fordi deres ordforraad var meget sparsomt. Vi har helt klart vaeret meget gladere for at have moedt de andre. Vi havde to helt fantastiske dage med Miki og Kanako i Kyoto og her i Tokyo har vi haft de fedeste dage sammen med Toshio, Erica og Aki.

Vi havde ikke haft kontakt med dem siden sidste soendag men havde hele tiden vist vi havde en aftale men alligevel formaaede vi at staa for sent op. Erica ringede til os halv 12 for at aftale at moedes med os kl. 1. Af mystiske aarsager havde vores opkald og beskeder gaaet tabt. Vi moedtedes med dem paa Asakusa station men kom op et af den forkerte udgang saa vi brugte den foerste halve time paa at finde hinanden. Herefter gik vi ned af Asaksas hovedgade der bestod af en hel masse krims krams butikker ned til Senso-ji tempel. Her kurrerede vi vores daarligdomme med at vifte roegelse i hovedet og kastede moenter i en kaempe kasse for at faa vores oensker til at komme i opfyldelse. Efter at have gaaet lidt og kigget i gaderne samt paa templet tog vi til et stort center hvor vi spiste frokost paa en organisk restaurant. Her fik vi hver en sandwich med groensager og en salat til. Efter at have spist en god stor frokost tog vi hen til Venus Fort der er et stort shopping center ved Tokyo Bay. For at komme derud skulle vi tage en privatbane. Dette tog var helt anderledes fra de andre toge vi har proevet og mindede meget om vores metro i Koebenhavn. Det var rart at toget koerte over jorden saa man kunne se byen og kanalen. Centeret var helt vildt fantastisk. Med det smukkeste loft vi nogensinde har set. Loftet forestillede himlen udenfor og skiftede i takt med at det blev moerkere udenfor. Tidligt paa dagen er himlen lyseblaa og den bliver herefter mere og mere lyseroed for til sidst at blive moerkeblaa. Selve indretningen er formet saa det ligner 18-tallets Italien, hvilket var rigtigt dejligt at komme ind i i forhold til de andre center fordi der var meget luftigt og behagelig varmt. De andre centrer vi har vaeret i har haft ekstremt daarlig luft saa vi er tit blevet svimle inde i dem. Vi brugte nogle timer paa at gaa rundt og kigge paa butikker og gik derefter ned til centrets spillehal hvor vi proevede fotobokse der er helt anderledes end de danske! Vi havde det utrolig sjovt med at finde ud af fra hvilken vinkel det naeste billede blev taget og forsoege at lade vaere med at bryde sammen af grin paa de fleste billeder. Efter billederne var blevet taget kunne man indsaette forskellige stjerner, hjerter, dyr, kager og lignende ind for at goere billederne sjovere. Vi fik lavet nogle utroligt sjove billeder og det er en rigtig dejlig souvenir at have med hjem. Efter at have hoppet rundt i fotoboksene gik vi ovenpaa for at spise aftensmad. Vi spiste paa en italiensk restaurant hvor vi delte to pizzaer. Vi tog hjem og sagde sorgmodigt farvel til Erica og Aki. Vi haaber virkelig vi faar mulighed for at moede dem igen.

Idag startede vi med at tage til central Tokyo og se kejserpaladset. Det var gav en ambivalent foelelse for paladset og haven var i sig selv utroligt smukt men paladset var daekket af hoeje murer som man ikke maatte komme forbi.  Vi gik tur i haven og saa at der nede ved broen skulle vaere et loeb saa der fyldt med japanere i loebe toej. Vi gik igennem menneskemassen hen til Fuji building og gik ind her og spiste frokost paa en oekologisk burgerbar. Her fik vi rigtig god og rigtig billig hjemmelavet frokost for kun 1000 yen inklusiv drikkevarer! Herefter koebte vi kakao og gik en i parken og satte os paa en baenk for at laese og nyde solen skinne. (det var helt vildt dejligt vejr og utroligt varmt). Her sad vi et par timer og hyggede os hvorefter vi hoppede paa metroen til Shinjuku hvor vi gik en tur rundt i omraadet. Vi gik forbi et tempel, en billig og rigtig god boghandler for dernaest at gaa igennem deres red-light-district der i forhold til Amsterdam var utroligt kedeligt. Vi skyndte os herefter videre hen og spiste aftensmad for igen at tage metroen denne gang til Shibuya. Her gik vi rundt et stykke tid for at finde en internetcafe da vi ikke kunne finde den vi ledte efter. Vi endte op paa en helt anden kaldet b@gus der var et rigtig godt sted. Her kunne vi sidde ved hver sin computer i samme baas og de var bedre end de andre vi har siddet ved saa billederne blev hurtigere oploadet end normalt.

det tog stadig laengere tid end forventet og da klokken var omkring 12 spurtede vi ud af doeren og loeb ned til stationen for at naa det sidste tog saa vi ikke var strandet i Shibuya. Vi naaede lige praecis de sidste toge men ogsaa kun lige med noed og naeppe. Overraskende nok var togene ikke saa overfyldte som vi havde forventet. Det kan ogsaa vaere vi endelig er begyndt at vende os til menneskemyldret.

Idag tog vi til Kappabashi og gik rundt og kigge paa koekkengrej, keramik og plastikmad. Vi brugte meget lang tid paa at finde frem til deres knive. Langt om laenge fandt vi to utroligt smukke knive i foldet staal der var meget billigere end tilsvarende i Danmark. Vi spiste frokost paa en vaffelbar da vi ikke havde faaet morgenmad. Vi brugte en masse tid paa markedet og skyndte os hjem med taskerne inden vi skulle moedes med Toshio. Vi hvade aftalt med Toshio at moedes med ham paa Shinjuku station kl. 9 men da vi ankommer ringer han til os og fortaeller han er sent paa den og at vi skal stille os hen til oest udgangen hvor en af hans venner vist ville moede os. Vi var ikke helt sikre paa det sidste saa efter at have gaaet rundt lidt tid og ikke kunne finde oest udgangen ringer vi igen og nu fortaeller han at vi skal vente paa ham paa stationen. Vi faar saa langt om laenge fundet udgangen og her bliver vi moedt af en af Toshios venner. Vi blev fuldstaendig forvirret fordi vi havde regnet med at det var Toshio der kom og hentede os og han ikke havde fortalt os at han ville tage nogen med. Men efter at have faaet tingene banket ordentligt ind i hovedet gik vi ind paa en japansk restaurant  med Yun. Det var meget hyggeligt at spise sammen med ham og vi fik en masse god mad vi ikke vidste hvad var. Da vi naesten var faerdige ankom Toshio og vi sad og hyggede os men han spiste og sankkede og havde det rigtigt sjovt.

Det var en rigtig hyggelig aften men det var samtidig rigtigt trist fordi det var sidste aften da han skulle rejse til Korea dagen efter. Det har virkelig vaeret helt fantastisk at moede Toshio og vi har faaet utroligt mange gode oplevelser sammen med ham.

I dag havde vi valgt at tage i Disneyland, da vejret synes at vaere til det. Vi tog toget fra vores station ca kl 9 og ankom til Disneyland 35 min efter.

Da vi ankom var der lidt flere mennesker end vi havde regnet med, da vi jo havde taget en hverdag. Vi kom dog hurtigt i tanke om at japanerne jo har ferie i denne periode, saa det var jo klart at der var saa mange unge. Vi kom dog hutigt igennem indgangen og kunne saa starte vores tur rundt i parken. Vi startede med at skynde os over til space mountain (rutschebane） som for os saa ud til at vaere den sjoveste at starte med. Da vi kom der hen var der en ventetid paa godt 80 min, hvilket vi besluttede os for var okay (vi havde ikke lige fundet ud af at der var  “fast pass” billetter, som ville have gjort koetiden meget mindre). Den koetid der skulle have vaeret 80 min endte med mindst at vare 120 min. Det viste sig at vaere 80 min koe til man kommer indenfor, og saa staa i koe igen. Selve tiden var ikke det vaerste, det var de smaa piger som stod lige bag os i koeen tilgengaeld! De havde ikke helt forstaaet princippet i at holde afstand naar man staar i koe. Marie som havde vores rygsaek paa, blev hele tiden skubbet til, hvilket ikke er saa sjovt naar man staar 120 min i koe.

Vi klarede dog koeen og de smaa piger uden mere end nogle sure oejne og en enkelt sur dansk kommentar. Selve forlystelsen var rigtig sjov og lige en for os begge to. Saa da vi kom ud og opdagede “fast pass”-konceptet, skyndte vi os at tage en billet til Space mountain til senere.

Herefter fortsatte vi vores tur rundt i parken, hvor vi proevede Peter Plys` honningjagt, tekopperne (til Maries store fornoejelse), Spoegelseshuset og meget mere. Vi fik ogsaa koebt de obligatoriske  popcornbaerer, som stort set alle rendte rundt med, samt kigget i butikkerne.

Senere paa aftene begyndte det at regne og derefter at sne saa det blev lidt for koldt til at blive meget laengere, der var dog lige tid til at proeve Space Mountain endu en gang til inden vi skulle hjem. Vi tog det dejlige varme tog hjem omkring kl 20.30.

Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig dag med masse af sjov.

Idag sov vi meget laenge for at efterkomme vores soevnunderskud fra igaar. Vi tog herefter metroen til Ueno fordi vi taenkte at vi kunne tilbringe dagen paa Tokyos national musem, vi havde dog bare lige glemt at det var mandag og alle museer jo selvfoelgelig er lukkede! Herfter gik vi en tur rundt i Ueno og kiggede paa de smaa finurlige butikker der ligger rundt omkring. Vi gik ogsaa en tur i parken og saa statuen af en samurai der lufter sin hund. Da vi havde faaet nok af Ueno tog vi metroen til Shinjuku. Her gik vi igen rundt og kiggede og havde ikke rigtig noget maal. Det var virkelig fedt at gaa rundt i Shinjuku fordi der var saa mange neon lys og hoejehuse. Et virkelig fedt sted at vaere om aftenen men der var ogsaa utroligt mange mennensker saa man skulle mase sig lidt afsted. Vi gik rundt for at finde et sted at spise og endte med at tage op paa 12. etage i Tagashiyama centret og spiste paa en god restaurent med rigtig laekker mad og ekstremt god udsigt over omraadet. Da kl. var omkring 9 tog vi to metroer hjem og sidder nu her. Metroerne i Tokyo er overhovedet ikke ligesaa slemme som man har hoert om. Man skal bare lade vaere med at tage dem i myldretiden.

Tokyo er en rigtig fed by. Det er virkelig en storby by og har alt det vi havde forventet med mega hoeje huse, neonlys og TV monitorer i gigant stoerrelse. Det er ret sjovt at se at stort set samtlige hoeje huse har smaa roede lamper der blinker for at flyene ikke skal flyve ind i dem. Vi vil nu gaa tidligt i seng saa vi kan vaere friske til en tur i Disneyland i morgen.

PS (Til far-Peter): grunden til at ikke har lagt billeder ind endnu er fordi der logger 3 netcafeer i Tokyo, som vi kender til, der ligger spredt rundt og virkelig langt fra vores kvarter. Lige nu har vi kun faaet fyldt et memorykort og har derfor endnu et paa 1GB tilbage. Men vi regner med at finde en i loebet af de naeste par dage da vi bliver noedt til at faa dem flyttet over paa Flickr. Haaber du har det godt og vi glaeder os til at se dig i Shanghai.

Idag stod vi rigtig tidligt op for at moedes med Toshio kl 8 foran vores hotel. Herefter tog vi toget til en station ret langt vaek, vi skulle skifte tog 4 gange og det tog os ca 1 time at komme frem. Toshio havde sagt i sin mail at han vidste det var lidt tidligt men at vi bare kunne sove i toget. Mens vi sidder i toget siger han at vi bare kan laegge os til at sove hvorefter han falder i soevn og vi sidder ved siden af og ikke aner hvor vi skal hen.  Da vi ankom til stationen ventede vi med ham paa en kaffebar fordi han skulle til et moede kl 10. Vi troede han skulle holde moedet paa kaffebaren mens vi bare sad der fordi han blot sagde at vi lige skulle vente paa nogen. Efter 1 kvarter gaar vi ud og hen til indgangende til stationen hvor han introducerer os til Erica og derefter gaar mens han siger jeg kommer igen om en time! Vi var meget forvirret fordi vi ikke havde nogen ide om at vi skulle moedes med Erica eller at Toshio ville forlade os. Men Erica var utrolig soed og kunne snakke flydende engelsk fordi hun havde boet i Bristol i 8 aar. Sammen gik vi hen paa en ny kaffebar og mens vi sad og ventede paa Aki. Efter at Aki kom begyndte de at fortaelle om den forening de er frivillige i. Foreningen laver guidet ture rundt i Kamakura og vi skulle paa deres foerste nogensinde. Saa vi var forsoegsdyr (hvilket jo ikke er foerste gang det er sket). Paa troeds af alt forvirringen havde vi nu endelig fundet ud af hvad vi skulle foretage os og hvem der var inkluderet i turen. Vi tog et nyt tog til Kamakura efter at Toshio var kommet tilbage fra sit moede og herefter hen til et tempel hvor vi fik fortalt lidt om stedet af en af de buddhistiske munke. Han fortalte om dansesalen og at der skulle vaere bryllup senere hvor han ville spille floejte og at der var et helligt trae og bare om stedet generelt. Vi gik hen til en af boederne der solgte spaadomssedler og koebte hver en seddel for 100 Yen. Vi fik begge en god spaadom om lykke i fremtiden mens Aki fik en daarlig een igen, (han havde for en maaned siden koebt en og havde trukket den vaerste af dem og haabede denne gang paa at faa en god en hvilket ikke lykkedes). Disse spaadomssedler haengte vi paa snore ved templet for at de kunne gaa i opfyldelse.

Herefter gik vi ind paa en lille kaffebar mens vi ventede paa at brylluppet skulle igang. Her talte vi om at danske toiletter har vinduer hvilket Toshio ikke havde syntes om mens han var i Danmark. Og de ville alle sammen meget gerne laere dansk og laere om Danmark som de alle synes lyder som et meget smukt og dejligt land. Da kl. var 12.30 gik vi ud og saa brylluppet der var et traditionelt japansk bryllup. Hvor baade brud og gom var klaedt i Kimono. Bruden havde en hvid hat paa for at skjule sine “horn”. Erica fortalte at hvis manden goer noget forkert senere hen i aegteskabet der goer hans kone vred vil hun vise sine horn. Nu var de gemt fordi det skulle vaere lykkeligt at blive gift. Det var virkelig sjovt at se og helt anderledes end hvad vi havde forventet. Vi laerte ogsaa at de kvinder der baere lange aermer paa deres kimonoer er dem der endnu ikke er blevet gift mens de med korte aermer er blevet gift.

Vi gik herefter ud og spiste i kvarteret. Vi fik sobanudler i en suppe. Det smagte meget af det vi havde faaet paa Okinawa og vi kunne begge ikke lide det. Men vi syntes begge at vi skulle spise saa meget som muligt for ikke at virke uhoeflige. Vi tog herefter bussen hen til Bambustemplet der er en lille kedeligt tempel men det har en meget smuk bambushave bag sig. Midt i bambus have var der en lille cafe der solgte groen te og efter vi var gaaet ud af bambushaven var der en hoej klippe med to runde huller i hvor der var grave indeni. Dem der var begravet der var tidlige shoguner, kejsere og betydelige personer.Efter vi havde gaaet rundt i haven tog vi igen bussen hen til japans 2. stoerste udendoers Buddha – Amida. Buddhaen havde foerst staaet under et tag men i 15-hundrede tallet blev det skyllet vaek af en tsunami men Buddhaen staar der endnu. Guldet som den var daekket af er dog blevet skyllet vaek og den er nu irret til. Den var 13,6m hoej og sad i lotus stilling. Vi syntes begge at Buddhaen var storslaaende og rigtig smuk.

Vi tog herefter bussen tilbage til stationen og satte os igen ind paa en kaffebar. Her sad vi og snakkede indtil det var paa tide at tage videre ind mod Tokyo. Erica og Aki hopppede af paa vejen mens vi fulgtes med Toshio tilbage til Tokyo. Da vi var kommet tilbage til Tokyo vidste Toshio os Tokyo Tower, hvilket lignede Eiffeltaarnet meget men var hoejere. Taarnet er 335m hoejt og giver en utrolig smuk udsigt over Tokyo. Her brugte vi lidt tid hvorefter Toshio tog os foerst hen til en restaurant/bar der var lukket paa grund af privat fest og derefter hen til en Karaoke bar men der manglede personalet. Vi sad her et kvarter og ventede paa at der kom nogen og serverede for os men der var ingen. Herefter gik vi lidt rundt i omraadet, Roppongi, og fandt en bar paa 6. etage med en smuk udsigt over byen og et kaempe akvarium med fisk i. Det var virkelig en fantastisk bar og vi hyggede os meget. Maden delte vi mellem os og det var bare saa hyggeligt og fedt og vi ville oenske vi havde et lignende sted i Koebenhavn. Det var en rigtig god oplevelse, og en virkelig fed fornemmelse at sidde midt i Tokyo og spise laekker, fancy japansk mad med laekker hvidvin til. Og geniale friturestigte pastaer der smagte af knaekbroed. Efter vi havde siddet paa restauranten i adskillige timer tog vi toget hjem og Toshio fulgte os til doeren hvilket var rigtig dejligt da vi ikke vidste hvordan vi kunne komme hjem.

Alt i alt havde vi en helt fantastisk tur. Vi foelte os virkelig paa toppen da dagen var slut selvom vi stort set ikke havde faaet sovet om natten og var helt blaeste i hovederne af alle de indtryk vi havde faaet i loebet af dagen. Alle burde havde sin egen lille private Toshio til at vise sig rundt til at finde geniale barer og bare underholde en. Vi var rigtig glade for at tilbringe dagen sammen med Toshio, han er en meget finurlig mand.

Vi er nu kommet til Tokyo og vi bor i den nordlige del af Asakusa omraadet paa et lille ekstremt klamt og indelukket hotel med svamp men til stort set ingen penge! Vi bor for kun 1850 Yen pr person et et lille bitte rum paa max 2,5×3,5m paa tatamimaatter og der er ikke plads til andet end vores taepper som overlapper hinanden! Men de har alligevel kunnet klemme et mini koeleskab ind som er et STORT +! Vi har ogsaa fjernsyn og har de sidste par aftner forsoegt at foelge med i de japanske serier der er ekstremt underlige og uforstaaelige fordi de opfoerer sig unormalt i forhold til vores film, men deres reklamer er ekstremt sjove! De minder lidt om de kvalmende tyske. Der er altid sang og glade ansigter samt dyr, boern og moebler i vaskereklamerne. En af grundende til at her er saa billigt er fordi der er er mug og svamp, saerligt paa badevaerelset der er ekstremt klamt, saa lige for tiden forsoeger vi kun at opholde os paa vaerelset hvor vi kan lufte ud og ikke er saa generet eller udenfor. Badevaerelset er saa ulaekkert! Der er svamp paa gulvet under braedderne og paa loftet ude i brusekabinen. Kvarteret vi bor i er ret snusket og ikke engang Lonely Planet har vores kvarter i deres bog!

Idag tog vi Shinkansen for sidste gang eftersom vores togpas udloeber i morgen hvilket bliver meget underligt! Det har indtil nu vaeret en fryd at kunne gaa igennem indgangene uden at skulle betale eller at kunne booke plads uden at skulle give noget for det paa ekstremt lange togture. Efter 2,5 times tog tur ankom vi til Matsumoto der ligger langt oppe  i de japanske alper. Da vi traadte ud af toget blev vi moedt af en kvinde stemme der sagde “Ma-Tsumo-Tooh” , en klar blaa straalende himmel og en utrolig dejligt frisk ren luft! Matsumoto er en helt igennem fantastisk by. Hele vejen rundt om byen er der ekstremt hoeje smukke bjerge med sne paa toppen. Husene er rene hvilket vi ikke har set i nogle af de andre byer vi har besoegt. Vi gik ned igennem byen for at finde Matsumoto-jo som er byens slot. Slottet var ret lille i forhold til de andre vi har set men ogsaa ret hyggeligt som det stod midt i byen med en voldgrav fyldt med kaempe karper og svaner og bjergne i baggrunden. Slottet havde som et af de eneste ud over et i Okayama et “Moonviewing-room” Der var en tilbygning med vinduer i retningerne nord, oest og vest. Slottet var som alle de andre ogsaa har vaeret lidt kedeligt indeni. Det gjorde sig bedre udenpaa fordi vejret var saa ekstremt flot og der var bjergene i baggrunden og svaner og karper og bare smukt. Herefter gik vi over til Matsumoto by museum da billetten til slottet var en kombibillet. Museet var ret kedeligt og overhovedet ikke noget besoeg vaerd eftersom stort set ingen af skiltene stod paa andet end japansk. Eksempelvis var der et rum paa underetagen der havde et stort engelsk skilt til at starte med der forklarede hvad rummet indeholdt og fortalte at rummet var indrettet til at beskrive hvordan japanerne holder nytaar og nytaarsdag og deres dukkefest og en anden fest, efter at have traadt ind i rummet stod ALT paa japsnk og alle forklaringerne var ogsaa pa japansk saa det var som altid umuligt at nyde deres museer fordi man ikke vidste hvad man kiggede paa!

Herefter gik en tur rundt i byen og kiggede paa butikkerne og byen. Ved halv 7-tiden tog vi Shinkansen hjem og vi er nu foerst ankommet til vores hotel kl 22.30.

Der gaar noget tid foer vi kan ligge billeder ind da computeren paa hotellet ikke indeholder andet end skaerm og tastatur, og fordi der ikke er nogen i vores omraade. I morgen skal vi moedes med Toshio! Hvilket vi tror bliver en fornoejelse, han vil vise os noget med samuraier! Hvis nogen har lyst til at tjekke vores klamme hotel ud paa nettet kan i soege under Hotel Hoteiya, Tokyo.

Idag startede vi selv dagen med at skulle ud og se Kinkaku-ji, Guld Pavillionen. Efter vi var kommet ned til stationen koebte vi os et buspas og hoppede paa bus 205 ud til templet.  Templet var mere fantastisk end vi overhovedet havde forventet. Det er et utroligt smukt bygningsvaerk og haven rundt om, goer templet endnu smukkere fordi det overstraaler selv de smukkeste planter. Hvis I nogensidne kommer til Kyoto er Kinkaku-ji helt sikkert et besoeg vaerd!!

Herefter skyndte vi os med bussen til stationen hvor vi moedtes med Miki, endnu en japansk pige. Miki er en af Kanakos veninder og hun havde hoert om os gennem Kanako og ville ogsaa gerne moede os. Sammen med Miki tog vi bussen hen til Ryoan-ji. Ryoan-ji er den beroemte buddhistiske stenhave i Kyoto. Her gik vi foerst ind i templet og saa det og herefter ud i haven og gik en tur mens vi snakkede. Det var utroligt sjovt at vaere sammen med Miki. Det var sjovt at hoere om hendes familie og hendes syn paa skole, familie og det japanske samfund. Hun havde nogle andre holdninger end Kanako hvilket gjorde det interessant at hoere om.

Herneast tog vi bussen til Downtown Kyoto hvor vi fik noget af Kyotos beroemte slik som en gave fra Miki. Derefter gik vi paa cafe med hende og sad der indtil hun skulle moede en af hendes veninder.

Det var rigtig rigtig hyggeligt at vaere sammen med Miki. Hun var utroligt sjov og meget interesseret i Danmark og vores kultur. Hun spurgte meget ind til vores sprog, hvordan det er at bo i Danmark, vores universiteter og mad.

I Japan rejser man ikke saa meget saa baade Miki og Kanako syntes det var vildt fascineret over at vi havde vaeret i saa mange europaeiske lande og at det ikke koster saa meget at rejse rundt i Europa. De syntes ogsaa det var meget utroligt at vi bare kunne holde et aar fri til at arbejde og komme ud at rejse. I Japan er det ikke normalt at holde et aar fri. Man goer hele sin uddannelse faerdig og derefter direkte paa arbejde. Som vi forstod det paa Miki tog man heller ikke bare fri i nogle maaneder mens man arbejder, det var vist meget svaert at faa fri fra arbejde i Japan.

I Japan skal man ogsaa betale for sin skolegang, hvilket vi synes er for meget da det ogsaa er paakraevet at man gaar i skole. Eksempelvis hvis man ikke har raad til det kan man laane pengene af staten til at faerdiggoere sin uddannelse men saa herefter arbejde for at tilbagebetale laanet. Hvert aar paa universitetet koster 10.000 dollars.  Men tilgengaeld skal man heller ikke betale for sine boeger da de er med i prisen. Man skal ogsaa gaa i uniformer. Det er kun nogle faa privatskoler der ikke har uniformer. Japanerne bliver undervist i engelsk i 7. klasse men det er kun grammatik saa derfor er der rigtigt mange japanerne der ikke kan snakke sproget men kun laese det. I Japan kan man heller ikke skifte studie som man kan i Danmark, man er noedt til at tage en ny test for at kunne dette. Testene skulle vaere rigtigt svaere og de bestemmer ogsaa om man kommer ind paa universitetet eller ej.

Begge piger bor stadig hjemme men Kanako ville flytte hjemmefra naar hun var faerdig uddannet og havde faaet sig et job, mens Miki ville vente til hun blev gift. Begge piger saa det som uanstaendigt at faa boern udenfor aegteskabet. Hos Miki boede hendes bedstemor hos dem. Hendes bedstefar var landmand. Begge piger laeser engelsk paa Kyoto universitet og er paa deres 3. aar = 21 aar.

Miki fortalte os idag at for at kunne faa et job i Japan skal man foerst tage en test. Denne test er altafgoerende for om du overhovedet faar et godt job nogensinde for hvis du dumper vil firmaerne ikke ansaette dig. Hvis du ikke bestaar testen vil du staa ligesaa daarligt som en uden en universitetsuddannelse. Efter man har bestaaet testen skal man til jobsamtale hvor man skal forberede en praesentation af sig selv der skal vare 1min. Denne praesentation indgaar ogsaa i bedoemmelsen af om du kan faa jobbet. Selv for at kunne arbejde paa et hotel er du noedt til at skulle dette igennem. Miki har en droem om at komme til at arbejde i lufthavnen. Men det kommer man ikke bare lige til i Japan. Man er noedt til foerst at have erfaring. Derfor har hun valgt at gaa paa job hunting blandt hoteller. Man kan godt forstaa hvorfor hun droemmer om et job i lufthavnen fordi der her kommer en masse udlaendinge og det er et sted hvor hun vil kunne bruge sine engelskkundskaber.

Da vi fortalte dem om Danmark kunne man tydeligt maerke deres overraskelse over hvor frigjort et land vi er. At vi udenvidere kan skifte studie, at uddannelserne er gratis – selvom vi dog betaler meget i skat. De syntes ogsaa det var underligt at man kunne bo i de gamle fredede bygninger. Det er svaert at komme med alle eksemplerne men det var sjovt at se hiandens reaktioner naar vi fortalte om vores lande.

Japan er et genialt land. Det har alt det Danmark mangler af geniale opfindelser til at lette hverdagen! Eksempelvis har det smaa poser med pulver i der bliver varmt efter man har rystet den og lagt den i lommen. Posen bliver ved med at varme hele dagen lang og er genial til en kold og regnfuld dag. Disse poser faas ogsaa til skoene, til baglommerne paa bukserne og til sokkerne. Det har reddet vores dage her i Kyoto hvor det har regnet meget og vaeret rigtig koldt. Vi vidste ikke da vi kom til Kyoto at dette er deres regnsaeson!

En anden smart ting som japanerne har der goer det lettere at befaerdte sig i trafikken mens det regner er en holder paa styret af cyklen til ens parably. Dette goer at man meget nemmere kan manoevrere rundt i den travle trafik uden at blive vaad.

En anden cykelting er at der i Japan findes smaa “kupeer” til boerne naar de skal ud og cykle med deres foraeldre. Boerne bliver placeret i en et cykelsaede med tag og vindue for som er placeret endten foran istedet for en cykelkurv eller bagi.

Igen en ting om Japans transportmidler: Der er varme i samtlige af deres toges saeder ved foedderne! Dette er utroligt dejligt naar man har vaade og kolde foedder efter at have vandret i regnen.

Naar man gaar ind paa restauranter, museer, cafeer etc. er der maskiner der saetter poser rundt om ens paraplyer saa de ikke drypper eller goer andre vaade. De har ogsaa stativer undenfor hver forretning til at saette sin paraply i og den staar der naar man kommer tilbage!

Idag vaagnede vi op til trist og meget koldt regnvejr. Vi besluttede os dog for at vi skulle ud og se nogle ting da vi ikke har saa mange dage tilbage i Japan. Vi hoppede paa toget og koerte ned til Uji station der er en lille by udenfor Kyoto. Her saa vi Byodo-In der ogsaa kaldes The Phoenix Hall fordi bygningens arkitektur minder om en fugl og fordi der er to bronze foenixer placeret i hver sin ende af taget paa hovedbygningen. Byodo-In blev bygget i 1053 og var oprindeligt en af Fujiwaras villaer men blev konverteret til et buddhistisk tempel. Inde i hovedbygningen er en kaempe statue af Amida der er Buddha for The Pure Land. udover Amida er der ogsaa 52 Bodhisattvas der alle svaever paa en sky mens de blandt andet spillede musik eller bedte. Amida og Bodhisattvaerne er alle lavet af Jocho der er en beroemt skulptoer fra det 11. aarhundrede. Foenix hallen skal repraesentere Amidas himmelske palads i The Pure Land. Bygningen er et af de eneste eksemplarer der findes i Japan paa Heian periodens arkitektur.

Byodo-In er helt klart et besoeg vaerd hvis man er i Kyoto ogsaa selvom det regner. Haven var utroligt smukt udformet og bygningen ligesaa. Det var rart at se noget nyt og spaendende end de lidt ensformige templer i Kyoto. Det kan helt klart betale sig at betale de 300 ekstra yen for at se templet indvendigt.

Vi tog tilbage til Kyoto Station for at spise frokost og faa varmen inden vi skulle videre til Inari. Da vi kom til Inari var vi lidt i tvivl om hvor vi skulle hen men heldigvis fik vi meget hurtigt oeje paa den kaempe Torii der stod lige overfor stationen. Herefter var det bare at foelge stien op langs bjerget. Det var utroligt smukt at gaa ned af soejlegangen, det var en helt fantastisk oplevelse med alle farverne, skoven omkring og alle lydene. Det var ogsaa utroligt hyggeligt at det lige havde regnet fordi der saa loed smaa dryp fra traeerne naar draaberne faldt af grenene, alting saa friskt ud og duftede rent. Luften var meget bedre fordi den ikke laengere var saa tung saa det var rigtig rart at traekke vejret og kulden var mere frisk end den var kold. Efter at have traadt ind under de foerste toriier var det som at komme ind i et nyt univers. Et univers tilbage i tiden, vaek fra biler, slidte boligblokke og massende mennesker. Det foeltes virkelig som om man kom flere hundrede aar tilbage i tiden. I alt er der 5 helligdomme rundt om paa bjerget og en 4km lang sti forbinder dem. Langs stien er der hundredevis af roede toriier der danner en lang tunnel gennem skoven og op ad bjerget. Naar man gaar op ad stien gennem toriierne er soejlerne helt roede med e enkelt skrifttegn oeverst men vender man sig om kan man se smukke skrifttegn paa bagsiden af toriierne. Vi fik nogle timer til at gaa med at vandre rundt i tunnellerne og se den smukke natur og lytte til skovens lyde.

Forhaabentlig skal vi senere ud at spise med en af Kanakos veninder, Miki. Vi har haft nogle problemer med at kunne skrive sammen over vores mobiltelefoner. Mki har inviteret os ud at spise her en af aftenerne mens vi er i Kyoto og vi haaber paa vi naar at moede hende.

Vi startede dagen med at moedes med Kanako paa Kyoto station kl. 10.  Kanako er en af de japanske piger vi har haft kontakt med og som interesseret i at moedes med os. Vi koebte os et 1-dags bus pas for 500 Yen. Herefter tog vi bussen til Tainai-meguri der er et japansk tempel. Efter at have betalt for at komme ind, kun 300 yen!, gik vi ned af en moerkt trappe til en sort gang. Herefter fulgte vi nogle store traekugler paa snor rundt i de smaa kulsorte gange. Efter at have gaaet rundt nede i moerket i lidt tid kom vi til et ovalt rum med en roerformet sten i midten. Oven paa stenen var et tegn for livmoder, og en gul lyskegle lyste ned saa kun tegnet var oplyst. Her kunne man dreje stenen og herefter laegge sin haand paa for at oenske noget. Dernaest gik vi en tur rundt om templet og kiggede paa haven der ville se helt fantastisk ud om to maaender hvor kirsebaerblomsterne ville vaere sprunget ud og snakkede om forskellende mellem Danmark og Japan. Det var virkelig sjovt at faa et indblik i hvor store forskellende virkelig er og utrolig sjovt at snakke med hende og laere hende bedre at kende. Vi synes begge utroligt godt om hende og noed virkelig at hun havde tid til at se os. Herefter tog vi bussen ned til Downtown Kyoto hvor vi spiste frokost paa en lille soed japansk cafe. Her fik vi en sydasiatisk ret bestaaende af et bjerg ris toppet med koedsovs og mazarella ost og oeverst lidt salat, et spejlaeg, parmesan og persille. Det smagte helt vildt godt, foerst da retten kom ind var vi meget skeptiske men efter vi havde smagt den kunne vi ikke faa nok af den og fik spist det meste af tallerknen. Bagefter fik vi en lille dessert bestaende af matcha og chokolade gele med chokoladesovs til der havde en ret klam konsistens og ikke smagte saa godt. Det smagte lidt af chokofanter, paanaer at de smager bedre og har bedre konsistens.

Herefter tog vi bussen igen til Kejser Paladset og gik rundt i haven da paladset var lukket i weekenden. Der var helt ekstremt stille inde i parken, det var ret underligt at gaa derinde for det foeltes som at traede ind i en helt anden verden. Parken bestod af en bred grussti hvor der i siderne stod en skov af traer, der var meget groent, og inde i midten af parken laa paladset omkranset af hoeje hvide murer. Efter at have gaaet rundt i haven gik vi hen til Kyotos universitet, hvor Kanako vidste os sit campus. Igen var det som at traede ind i en helt anden verden, bygningerne og omgivelserne var utroligt meget praeget af England, det var som taget ud af en englsk kostskole film. Igen var der helt stille selvom det laa ud til en stor befaerdet vej.  

Efter at have set Universitet tog vi bussen tilbage til Downtown Kyoto hvor vi vandrede hen til en lille cafe der var specialliserede sig i forskellige desserter med groente. Som altid delte vi to forskellige retter, den ene var en tallerken med to stykker kage, et stykke chokoladekage og et stykke groentekage. Herudover var der en kugle groenteis, tre kugler der var lyseroed, groen og hvid der smagte af ingenting og havde gummikonsistens. Der var ogsaa noget der lignede et bjerg af spaghetti der var lilla, bloedt alt for soedt noget der ikke smagte godt og nogle roede boenner kogt i sukker der heller ikke smagte godt. Kagen og isen var god. Den anden ret bestod af en glas med forskellige lag. Nederst var groentesirup med gele der lignede isfirkanter men smagte af gelatine, saa var der et lag vaniljeis, et lag groenteis, et lag med groentekage, en enkelt syltet mandarin og paa toppen et lag lag med groente floedeskum. En ret hvor stort set alle lagene smagte utroligt godt. Bortset fra det nederste.

Herefter gik vi gennem regnen til Takayima et stort shoppingcenter hvor der i bunden er naermest et marked der saelger forskellige former for mad. Her saelger de tilberedt mad, mad du selv skal tilberede og fisk og koed og alt muligt forskelligt mad. Der var ogsaa nede i den ene ende en sake forhandler. Her kiggede vi paa de forskellige flasker uden at vide hvad der var specielt ved den enkelte flaske fordi alt stod paa tegn. Heldigvis havde vi Kanako med os der kunne spoerge ekspedienten hvilke sake flasker der kom fra Kyoto. Vi koebte hver en paen blaa flaske der kun forhandledes i Kyoto. Herefter tog vi bussen tilbage til Kyoto station hvor vi sagde farvel til Kanako og bagefter tog paa Tops internet cafe for at laegge nye billeder ind.

Idag har vi vaeret i Arashiyama for at se bambusskov og haver og templer. Vi startede med at skynde os ned til stationen for at finde det rigtige tog. Manden i informationsskranken henviste os til en lille lokalbane der ville koere os derud. Vi skyndte ned til parronen og hoppede paa toget. Vi troede vi havde taget en anden linie end den han havde henvist os til saa vores station kom ikke saa vi koerte foerst til endestationen og tilbage igen foer vi fik hoppet af paa den rigtige station: Saga Arashiyama og ikke Keifuku Arashiyama. Som altid i byerne er japanerne utroligt daarlige til at skilte med attraktionerne paa andre sprog saa vi gik ud af stationen og rundt paa maa og faa indtil vi fandt det rigtige sted.

Vi fik set Tenryu-ji, et buddhistisk tempel, og dets tilhoerende have. Navnet Tenryu betyder himmelsk drage og der var et smukt kaempe billede af en stor drage i et af rummene. Vi gik rundt i haven og ud af nord porten for dernaest at komme ind i bambusskoven.

Bambusskoven var helt ubeskriveligt smukt og overvaeldende. Hvis I synes skoven ser bekendt ud er det fordi det er den skov de filmede Tiger paa spring, Drage i skjul i. Her gik vi rundt paa maa og faa for at finde den anden have vi gerne ville se. Ved et lykketraef saa vi nogen japanere gaa ned af en sti med vejarbejde og vi taenke at vi ville proeve lykken og gaa den vej. Heldigvis var det den rigtige vej og vi kom op til Okochi-Sanso Villa. Villa tilhoerte afdoede Okochi Denjiro en skuespiller der var kendt for sine samurai film. Han havde faaet bygget en villa oppe paa et af bjergene med udsigt over Oestkyoto.  Her gik vi rundt paa stierne i haven og fik set hans suplime evner til at skabe en have. Til slut gik vi ned til og fik te og kage i et lille hus indenfor parken. Teen vi fik var Macha der er en kraftig groen te der smager lidt af tang, ikke saerlig god. Og kagen/kiksen bestod af papvaffel med machacreme der lignede marcipan indeni. Et virkelig klamt maaltid som vi kun smagte paa. Herefter gik vi ned til stationen og koerte tilbage til Kyoto. Om lidt vil vi gaa ned paa vores fantastiske Sushirestaurant og derefter tage tilbage til Movix og se 7-filmen med Will Smith der faar praemiere idag.

Vi vaagnede traette op til daarligt vejr og besluttede os for at se omraadet vi bor i naermere stationen. Her brugte vi 3 timer paa at gaa rundt og betragte den smukke bygning. Bagefter tog vi til et af shopping distrikterne for at finde en biograf der viste Hollywood film. Efter 1,5 times vandring fandt vi endelig Movix og bestilte to billetter til The curious case of Benjamin Button. Til vores store overraskelse er Japan 6 maaneder bagud i forhold til USA`s praemiere og de vidste derfor stadig Mamma Mia, Qauntum of Solace. Ikke engang Yes Man, Australia og den der 7-film med Will Smith har haft praemiere endnu.

Efter filmen var faerdig ventede vi begge paa at lyset ville taende mens rulleteksterne koere som det nu goer derhjemme men lyset kom ikke! Saa vi sad paent og ventede sammen med de andre japanerne paa at ALLE rulleteksterne var koert HELT faerdig foer de taendte lyset og vi kunne tage vores overtoej paa. Til gengaeld havde de stort set ingen reklamer, det tog ca. 5 min foer filmen startede!

Saa er vi ankommet til Kyoto vores naest sidste destination i Japan. Vi var lidt kede af at togturen kun varede 15min da Shinkansen er fantastisk at koere med! Det er det mest behagelige transportmiddel vi nogensinde har koert med. Alle burde hver isaer havde deres egen shinkansen eller i hvertfald saette sig det som et maal at naa det i sit liv. Det er helt fantastisk at koere saa hurtigt og sidde saa behageligt. Og der er saa ekstremt meget benplads. Vi kan hver isaer have vores kaempe rygsaekke + diverse tasker staaende foran os og stadig have masser af benplads. Bare perfekt!

Vi ankom til vores backpacker hostel K`s House Kyoto ikke saerlig langt fra den helt nye Kyoto station der er helt vildt smuk. Det har form efter en kaempe glas katedral. Det ligner virkelig en kaempe kirke, det har den samme dragende og hold-da-op fornemmelse som Nortre Dame. Vi fik sat vores ting og derefter begivet os ud paa lidt sightseeing i stations omraadet. Her saa vi Higashi Hongan-ji og Nishi Hongan-ji to templer der desvaerre var under renovering saa det var begraenset hvad der var adgang til, men smukke var de. Saerligt indvendige. Igen som ved alle andre templer skulle man tage skoene af udenfor og gaa rundt paa de kolde gulvbraedder udenfor men det blaeser og der er intet til at beskytte dig mod den. Herefter fandt vi hen til den naermeste internet cafe der er en verden helt for sig. Man faar hver sin lille baas med endten computer, TV eller begge dele. Der er gratis drikkevarer inklusiv varm te og kaffe, slush-ice og sorftice. Man kan endda overnatte her og de saelger tandboerster og udlejer barbergrej, haartoerrer, haandklaeder og taepper. Samtidig saelger de ogsaa mad som man kan varme i deres mikroovn og snacks.

Nu vil vi tage i biografen og forhaabentlig se Benjamin Button filmen.

Idag tog vi Shinkansen til Himeji for at se byens kaempe slot. Slottet er en del af Unescos udvalgte verdens kulturarv. Da vi var paa vej hen til slottet blev vi indhentet af en prustende og stoennende formiddags loeber iklaedt aubergine/rosa farvet traenings heldragt (Laes flyverdragt) hel klistret til hans krop idet det aabentbart var rimeligt haardt for ham at loebe turen. Efter han havde loebet forbi os saa vi med vaemmelse at dragten havde en anden farve paa bagsiden. Fordi det var saa haardt for ham var han og dragten indsmurt i sved paa hele ryggen og ned. Japanerne kan aabenbart ogsaa have uheldige dage.

Da vi ankom til slottet blev vi igen moedt af en prustende og stoennende japaner. Han var ifoert roede loebeshorts og hvid t-shirt med en hepper paa siden ifoert blaa heldragt der kom med opkvikkende bemaerkninger for at han skulle kunne holde hele vejen. Vi fulgte ham ind gennem porten til pladsen hvor vi her blev moedt af en virvar af blaat og roedt. Hele pladsen var fyldt med unge ifoert endten roed eller blaa heldragt. Der havde aabenbart lige vaeret et kaempe loeb. Og vores loeber fra foer var aabenbart den sidste til at loebe i maal hvilket resulterede i at flere af de andre loeb med ham og heppede for at han skulle komme i maal. Imens vi spiste vores forkost faerdig (ristrekanter med tun) underholdte vi os med at kigge paa deres afslutningsrirual som mest af alt mindende om noget fra en militaerlejr. Alle skulle staa ret og vaere delt op farvemaessigt i hver sin firkant med en arms laengde til hver side. Traenerne stilte sig op foran med benene spredt og armene bag ryggen og raabte til dem. Herefter stilte alle sig op santidigt og sagde i kor noget paa japansk for dernaest at synge og saette sig ned. Til slut bukkede de og marcherede vaek.

Vi fortsatte herefter vores tur op til borgen hvor vi skyndte os op til hovedtaarnet. Turen derop var ekstremt haard fordi trinene havde maerkelige stoerrelser endten var de ekstremt smaa eller ekstremt hoeje og gelaendrene passede til en paa 2 aar. Men vi kom dog derop. Inden vi kom ind paa borgen skulle vi igen tage vores sko af! Dette var ekstremt koldt da der ikke var glas for vinduerne og derfor gennemtrak. Samtidig skulle man baere nogle alt for store toefler som var stort set umulige at gaa paa trapperne med. Men det var sjovt at se slottet indefra, selvom det indvendige ikke kunne leve op til dets ydre. Men vi fik set alle 6 etager og tage nogle billeder paa toppen. Herefter tog vi Shinkansen tilbage til Osaka og forsoegte at finde Amerika Mura (den amerikanske by) der skulle vaere ligesom chinatown bare amerikansk. Men som altid med kortene staar der ikke vejnavne eller verdenshjoerne paa dem saa vi havde svaert ved at finde det men havnede i stedet paa et lille italiensk pizzaria med en RIGTIG italiener. Her fik vi virkelig gode pizza der smagte sindsygt godt. Vi havde det rigtigt hyggeligt men blev desvaerre nodt til at tage tidligt afsted da vores hostel lukkende porten kl. 23.00. Vi haaber det naeste sted vi kommer til at bo ikke har curfew eller at den i hvert fald er senere.

Vi er nu kommet til Osaka hvor vi bor paa et hostel langt pokker i vold. Det er ikke engang med paa vores kort!!! Vi skulle tage 4 toge for at komme derhen fra hovedstadionen! Idag har vi besoegt Osaka akvarium der var kaempestort, hele 7 etgaer. De havde samlet 7 forskellige verdens omraader ligefra antarktis til great berrier reef og japansk dyb med giant spider crabs (til Sofie: Ja de ligner gigantiske edderkopper men der er heldigvis kun 1 billede! Bare lige saa du er advaret). Edderkoppe krabberne var helt uvirkelige de lignede noget fra en anden planet men var samtidig utroligt klamme og skraemmende for mig mens Maria syntes de var utroligt fascinerende, det var hende der tog billedet mens Marie skyndte sig videre. Saelerne, delfinerne og pingvinerne var utroligt soede. Vi fik ogsaa set kaempe skildpadder! Og to hvalhejer der var akvariets hovedattraktion. De befandt sig i et utroligt stort akvarium med helt mange fisk. Man kunne kigge ind fra 8 forskellige sider og flere etager 4 ned. Her fik vi mange timer til at gaa. Da vi kom ud fra akvariet sneede det til vores store skuffelse men ogsaa lidt imponerende. Men det var kun nogle faa snefnug ogsaa holdt det op. Paa vej hjem proevede vi et take-away sted der havde nogle forskellige frokosttallerkner desvaerre paa japansk. Vi bestilte to forskellige der lignede kylling men da vi kom hjem og smagte paa det var den ene kun kylling og den anden tror vi var indbagt blaeksprutte men vi var ikke sikre. Det smagte i hvert fald af fisk og var gummiagtigt og nogen steder sort og blaevrende. Risene smagte dog rigtig godt som altid.

Vi saa ogsaa et buddhist tempel. Som vi havde glaedet os til at se men ikke var saerligt spaendende. Her skulle man ligesom ved alle andre templer tage sine sko af, hvilket er helt fint om sommeren men ikke om vinteren hvor det kun er 3 grader og blaesende!

Til aftensmad spiste vi paa en lille bitte lokal restaurant hvor vi bor. Det sted vi havde planlagt at spise havde lukket og vi gik derfor laengere ned af den doede shoppinggade, her fandt vi et spisested der var omkring 2,5 m bredt og 5m langt inklusiv koekken og bord. Udenfor havde de plastikudgaver af maden hvilket gjorde det lettere for os at bestille men stadig vidste vi ikke helt hvad vi fik. Det viste sig dog heldigvis at vaere svine koed der smagte utroligt godt med ris til. Dog er japanerne ikke saerligt gode til at skaere fedtet af koedet saa det var meget senet og fedtet, men smagte godt hvis man kun tyggede faa gange og slugte det. Stedet var rigtig hyggeligt med japansk tv koerrende. Parret der havde stedet var et aeldre aegtepar og rigtig soede uden at kunne engelsk. Faar at kunne spise der skulle man lade vaere med at kigge for meget rundt og i stedet fokuserer paa tv`et for hvis sundhedsstyrelsen havde set det havde de lukket det paa stedet. Men en sjov oplevelse og ingen blev daarlige dagen efter.